Håndvævede lampeskærme, der giver rummet stemning

Dæmpede farver og en tekstur, der giver dybde. Hver skærm findes kun i ét eksemplar.

Det er farven, du lægger
mærke til først

Du har skabt et hjem, du holder af. Møblerne passer sammen, og farverne spiller. Men der mangler stadig noget i rummet.

Belysningen er som regel noget, du har overtaget fra dem, der boede i huset eller lejligheden før dig, eller købt i en fart, fordi der skulle være lys. En hvid skærm giver ingenting til rummet.

En vævet skærm giver farve, tekstur og et blødt skær. Den hænger der som en detalje, øjet søger hen til, og rummet virker samlet.

Hvor skal din hænge?

Over spisebordet

Den hænger i øjenhøjde, når du sidder ned. Farverne er tæt på, lyset falder blødt ned over bordet, og alle bliver siddende lidt længere.

I stuen

På en lampefod i hjørnet giver den rummet karakter. Et blødt skær og en detalje, der binder farverne i stuen sammen.

I soveværelset

Varme toner og et dæmpet lys, så rummet kommer til ro på samme tid som du.

Detaljer om hver lampeskærm kan du finde på produktsiden.

Find den, der hører til hos dig

Hver skærm får sin egen sammensætning af farver, og der bliver kun lavet én af hver.

Den du falder for, findes altså ikke andre steder. Tag dig tid til at kigge. Du ved det som regel, når du ser den rigtige.

Klar til dit hjem

Der gik noget galt, og din tilmelding blev ikke gemt. Prøv igen om lidt.
Tak. Nu ligger der en mail fra mig i din indbakke. Klik på linket i den, så er du med.

Når rummet er pænt, men stadig ikke føles som dit...

Få breve i din indbakke, hvor jeg skriver om indretning og de ting, der gør, at et rum føles som en del af dit hjem.
Og du bliver den første til at høre det, når der er nyt på shoppen.

Du kan afmelde når som helst. Læs privatlivspolitikken.

Jeg hedder Line

Vi renoverede vores hus, og da det stod færdigt, gik jeg rundt i de tomme rum og ledte efter det, der kunne give dem varme.

Det var der, jeg faldt over de vævede lampeskærme fra 1930’erne. Pludselig var det ikke bare en lampe. Det var farve, tekstur og lys samlet i ét element, der kunne ændre stemningen i et helt rum.

I dag væver jeg hver eneste skærm i hånden herhjemme. Jeg sætter farverne sammen selv og bruger kun garn og stativer, jeg gerne selv ville have hængende.

Navnet kom af sig selv. Lux for lyset, Line fordi det er mit.

Hver skærm bliver til i et roligt tempo, og der findes ikke to ens.

Det er en af de få ting i et hjem, der bliver ved med at være smuk, længe efter at trends har skiftet.

Så hvis du har gået og kigget, må du gerne unde dig selv den.